Coronavirus

Hos Madame Erotica er vi vores ansvar bevidst, og vi støtter naturligvis op om myndighedernes tiltag og hensigter med at begrænse tæt kontakt mellem mennesker. Det sker både af hensyn til vore medarbejdere og deres familier, og ikke mindst af hensyn til medborgere, som vil blive hårdt ramt, hvis de smittes, og som er afhængige af, at sundhedssystemet ikke bliver overbelastet.

Derfor har vi iværksat en række tiltag, som skal bidrage til at minimere risikoen for smittespredning og samtidig sikre opretholdelsen af kritiske funktioner i vores drift, så vi bedst muligt kan komme igennem den vanskelige situation, landet står i.

Vore medarbejdere vil så vidt muligt arbejde hjemmefra de næste par uger, og vi vil også tage hensyn til forældre med børn, som ikke kan komme i skole/institution. På lageret, hvor medarbejderne er nødt til at være fysisk til stede, har vi opdateret processerne omkring hygiejne, ligesom vi har opdelt folkene i mindre hold, så antallet af medarbejdere der arbejder i samme rum begrænses.

Vi håber vi snart kan vende tilbage til normale tilstande, men lige pt. kan der opstå lidt længere leveringstid end normalt.

Pas godt på hinanden derude.